Amoriterne: Et magtfuldt og talrigt folk i Kanaan

Amoritisk (hebraisk: עמוריתיש, romaniseret: Amoriter) er et udtryk, der i den hebraiske bibel bruges til at henvise til en gruppe folkeslag, der boede i Kanaans land i perioden med israelitternes erobring af landet. Udtrykket er afledt af det hebraiske ord "amor", som betyder "folk" eller "nation", og suffikset "-ite", som angiver en efterkommer eller tilh
nger. , hvor Gud siger til Abraham: "Jeg vil lade de amoritiske nationer, som bor i landet, bøje sig for dine efterkommere." Senere, i Femte Mosebog 20:17, befales israelitterne ikke at v
re bange for amoriterne, fordi Gud har givet dem landet som deres arv.

Amoritterne beskrives som et magtfuldt og talrigt folk, der beboede Kanaans bjergland, bl.a. regionerne Hebron, Debir og Horma (Josva 10:5-6). De var kendt for deres dygtighed i krigsførelse og deres besiddelse af jernvåben (Dommer 14:19). Amoriterne blev også forbundet med tilbedelsen af forskellige guder og gudinder, herunder Baal og Anat (Dommerne 14:2-3). Æ
Israelitterne besejrede til sidst amoritterne gennem en r
kke milit
re kampagner, som beskrevet i Josvas bog. Amoriterne fortsatte dog med at eksistere som en s
rskilt etnisk gruppe inden for Kanaans land, og deres efterkommere er n
vnt i senere bibeltekster (f.eks. 1 Samuel 7:14, 2 Samuel 10:6-8).

Overordnet set var amoriterne en vigtig gruppe af folkeslag, der spillede en v
sentlig rolle i det gamle Israels historie og dannelsen af den hebraiske bibel.