Den jakobittiske bevægelse: Et historisk overblik

Jakobitisme var en politisk bev
gelse i Skotland og England, der støttede genoprettelsen af Stuart-dynastiet til den britiske trone. Bev
gelsen tog sit navn fra King James II, som blev afsat i 1688 og erstattet af William III og Mary II. Jakobitterne søgte at genoprette Stuarternes magt og v
lte den glorv
rdige revolution, som havde etableret protestantismen som den officielle religion i England og Skotland.

Den jakobittiske bev
gelse havde sine rødder i de politiske og religiøse sp
ndinger i slutningen af det 17. århundrede. King James II, en katolik, havde mødt modstand fra det engelske parlament og det protestantiske etablissement gennem hele sin regeringstid. Da han blev afsat i den glorv
rdige revolution, så mange katolikker og episkopale i Skotland og England ham som en martyr og samledes for hans sag. Den første opstandelse, ledet af John Erskine, jarl af Mar, blev besejret i slaget ved Sheriffmuir i 1715. Den anden opstand, ledet af Charles Edward Stuart, kendt som Bonnie Prince Charlie, var mere vellykket, hvor jakobitterne erobrede Edinburgh og vandt flere slag, før de blev besejret i slaget ved Culloden i 1746.Æ
På trods af deres milit
re succeser lykkedes det ikke for jakobitterne at nå deres mål. Forbudsloven vedtaget i 1746 gjorde det ulovligt at støtte Stuart-sagen, og mange jakobitter blev tvunget i eksil eller henrettet for deres involvering. Bev
gelsen faldt i slutningen af det 18. århundrede, selv om nogle jakobittiske sympatier bestod i Skotland indtil det 19. århundrede.

I dag huskes jakobitisme prim
rt som et historisk f
nomen, med mange steder og vartegn forbundet med bev
gelsen bevaret som kulturarv. De jakobittiske opstande romantiseres ofte i popul
rkulturen, is
r i skotsk litteratur og musik, hvor de portr
tteres som en heroisk kamp for uafh
ngighed og religionsfrihed.