Dermobranchiate dyr: Trækker vejret under vandet med hudgæller

Dermobranchiate (fra gr
sk "derma", der betyder hud og "branchia", der betyder g
ller) er et udtryk, der bruges i zoologi til at beskrive et dyr, der har hudg
ller eller ånder gennem sin hud. Denne type respiration kaldes kutan respiration.

Hos dyr fungerer huden som et åndedr
tsorgan, der tillader udveksling af ilt og kuldioxid mellem omgivelserne og blodbanen. Denne proces er essentiel for vanddyr, der ikke har adgang til luft, såsom fisk, padder og nogle krybdyr.

Dermobranchiate-dyr findes typisk i vandmiljøer, hvor de bruger deres hud til at optage ilt fra det omgivende vand. Huden indeholder specialiserede celler kaldet sanseorganer, der hj
lper med at opdage
ndringer i miljøet og regulere vejrtr
kningen.

Nogle eksempler på dermobranchiate dyr omfatter:

1. Fisk: Mange fiskearter har hudg
ller, der tillader dem at tr
kke vejret under vandet. Disse g
ller består af tynde filamenter af v
v, der udvinder ilt fra vandet.
2. Padder: Frøer og tudser har hudkirtler, der producerer slim, som hj
lper dem med at tr
kke vejret under vandet. Huden indeholder også specialiserede celler kaldet "åndedr
tsorganer", som giver dem mulighed for at udveksle gasser med miljøet.
3. Krybdyr: Nogle arter af skildpadder og krokodiller har hudg
ller, der gør det muligt for dem at forblive neds
nket i vand i lange perioder.
4. Insekter: Nogle insekter, såsom dykkerklokkeedderkoppen, har hudg
ller, der tillader dem at tr
kke vejret under vandet. Disse g
ller består af specialiserede celler, der udvinder ilt fra vandet.Æ
Samlet set har dermobranchiatdyr udviklet unikke tilpasninger, der gør det muligt for dem at overleve i vandmiljøer uden adgang til luft.