Exilarchens betydning i den talmudiske babyloniske jødedom

Exilarch (hebraisk: אכסלאר, Akhsalar) var en titel, der blev brugt i det jødiske samfund i Babylon i den talmudiske periode (3. til 6. århundrede e.Kr.). Den henviste til lederen af det jødiske akademi eller yeshiva i Babylon, som var ansvarlig for at undervise og fortolke jødisk lov. Han spillede en vigtig rolle i at opretholde jødisk tradition og sikre, at jødisk lov blev overholdt korrekt. Exilarchen var også involveret i udviklingen af jødisk liturgi og skikke, og hans beslutninger blev respekteret af jøder i hele den talmudiske verden. Det afspejler det faktum, at det jødiske samfund i Babylon levede i eksil, og at eksilarken var en leder, der hjalp dem med at bevare deres traditioner og identitet på trods af deres fysiske afstand fra Israels land.