Forstå Peripters i oldgræsk arkitektur

Peripter (gr
sk: περίπτερος, "omgivende") er et udtryk brugt i oldgr
sk arkitektur til at beskrive en type søjlegang eller veranda, der omgiver en bygning eller en gårdhave. Den peripterale søjlegang består af en r
kke søjler, der understøtter taget og definerer strukturens kanter.

I tilf
lde af et tempel, for eksempel, ville peripteren v
re søjlegangen, der omgiver cella (den indre helligdom) og pronaos ( den ydre veranda). Peripterens søjler ville understøtte v
gten af taget og skabe en overd
kket gangbro rundt om templet.

Brugen af peripters var s
rlig almindelig i oldgr
ske templer, hvor de tjente både praktiske og symbolske formål. I praksis gav peripteren skygge og beskyttelse mod elementerne for tilbedere og besøgende. Symbolsk skabte peripteren en følelse af indelukket og definerede det hellige rum i templet.