Forstå resolvere i DNS

I forbindelse med DNS er en resolver et softwareprogram, der fungerer som mellemled mellem en klient og DNS-navneserverne. Resolverens prim
re funktion er at overs
tte dom
nenavne til IP-adresser. Når en klient (såsom en webbrowser eller applikation) skal have adgang til en ressource med et specifikt dom
nenavn, sender den en anmodning til resolveren med dom
nenavnet. Resolveren forespørger derefter DNS-navneserverne for at bestemme den IP-adresse, der er knyttet til det påg
ldende dom
nenavn og returnerer IP-adressen til klienten.

Resolvere bruges typisk i situationer, hvor en klient ikke har direkte adgang til DNS-navneserverne, som f.eks. en klient står bag en NAT-router (Network Address Translation) eller en firewall. I disse tilf
lde fungerer resolveren som en proxy mellem klienten og DNS-navneserverne, hvilket giver klienten adgang til DNS-navneserverne, selvom den ikke kan kommunikere direkte med dem.

Der er flere typer resolvere tilg
ngelige, herunder:

1. Stub-resolvere: Disse er lette resolvere, der cachelagrer IP-adresserne på dom
nenavne, der er blevet tilgået for nylig. De gemmer typisk ikke de faktiske DNS-poster, men videresender i stedet anmodningerne til en fuldfunktionsresolver.
2. Fuldst
ndige resolvere: Disse er mere omfattende resolvere, der cacher de faktiske DNS-poster i en l
ngere periode. De kan udføre yderligere funktioner såsom DNSSEC-validering og belastningsbalancering.
3. Rekursive resolvere: Disse er resolvere, der udfører rekursive forespørgsler på vegne af klienten. Det betyder, at de vil udføre flere DNS-opslag for at løse et enkelt dom
nenavn, i stedet for blot at returnere IP-adressen for roddom
net.
4. Autoritative resolvere: Disse er resolvere, der er autoritative for et specifikt dom
nenavn. De er ansvarlige for at opbevare og vedligeholde DNS-posterne for det påg
ldende dom
nenavn og bruges typisk af organisationer, der har deres egen DNS-infrastruktur.