Forstå Tonic i musikteori

I musik er en tonic den første tone i en skala eller mode. Det er typisk den centrale tone, som de andre toner i skalaen eller tilstanden er organiseret omkring. Tonikaen betragtes ofte som "hjemme"-tonen, og de andre toner i skalaen eller modusen anses for at v
re afvigelser fra tonikken.

For eksempel i tonearten C-dur er tonikken tonen C. C-dur-skalaen består af tonerne C, D, E, F, G, A og B, hvor C er den første og sidste tone på skalaen. De øvrige toner i skalaen anses for at v
re afvigelser fra den toniske tone C.

I et musikstykke kan tonikken bruges som referencepunkt for lytterens følelse af harmoni og struktur. For eksempel kan en komponist bruge tonika som udgangspunkt for en melodi- eller akkordprogression og derefter bruge de andre toner i skalaen til at skabe sp
nding og opløsning.

Udover sin rolle i musikteorien er udtrykket "tonika" bruges også i medicin til at henvise til et stof, der bruges til at modvirke virkningerne af et andet stof. For eksempel kan en modgift bruges til at modvirke virkningerne af en gift.