Forståelse af apollinarisme: et kristologisk kætteri

Apollinarisme er en kristologisk doktrin, der blev udviklet af biskopen Apollinarius af Laodikea fra det 4. århundrede. Ifølge denne doktrin havde Jesus Kristus en guddommelig Logos eller fornuft i sig, men ikke en menneskelig sj
l eller psyke. Denne opfattelse blev anset for at v
re en mellemting mellem nestorianismens og monofysismens yderpunkter.

Apollinarius h
vdede, at da Kristus både var fuldt ud Gud og fuldt ud menneskelig, havde han to naturer, en guddommelig og en menneskelig, men kun en hypostase eller person. Den guddommelige Logos var den højere natur, der styrede og styrede den menneskelige natur. Denne opfattelse blev set som en måde at undgå fejlene fra nestorianismen, som understregede de to naturers adskillelse, og monofysismen, som havde en tendens til at smelte dem sammen til én. menneskelige aspekter af Kristi natur. Den ortodokse kirke afviste i sidste ende apollinarismen som k
tteri, fordi den forn
gtede Kristi fulde menneskelighed, mens den latinske kirke afviste den, fordi den forn
gtede Kristi fulde guddommelighed.

I dag betragtes apollinarismen som en historisk fodnote, og dens l
re er ikke bredt accepteret af enhver kristen trosretning. Debatten om kristologi er dog fortsat et vigtigt emne i kristen teologi, hvor forskellige kirkesamfund og teologer fremh
ver forskellige aspekter af Kristi natur og mission.