Forståelse af Novatianisme: Et kristent kætteri af renhed og barmhjertighed

Novatianismen var et kristent k
tteri, der opstod i det 3. århundrede og blev opkaldt efter dets grundl
gger, Novatian, en pr
st fra Rom. Den l
rte, at kun dem, der var blevet døbt, før de faldt fra, kunne blive gendøbt og vende tilbage til Kirken. Denne opfattelse var i modstrid med kirkens fremherskende praksis, som gjorde det muligt at døbe dem, der tidligere var faldet fra.
Novatianismen fik en betydelig tilslutning i det tidlige 4. århundrede, is
r i Italien og Nordafrika. Det blev dog til sidst fordømt som k
tteri af den katolske kirke ved koncilet i Rom i 340 og koncilet i Arles i 353. Rådet erkl
rede, at alle dem, der var bortfaldet under forfølgelserne, kunne blive gendøbt, uanset om de var blevet døbt før deres frafald.
Novatianismens l
re var baseret på en streng fortolkning af Bibelen og en tro på Kirkens absolutte renhed. Novatian og hans tilh
ngere mente, at kirken kun skulle indrømme dem, der aldrig havde forn
gtet deres tro, og at de, der var bortfaldet under forfølgelserne, ikke virkelig angrede. De afviste også ideen om "bod" som en måde at vende tilbage til kirken på, og insisterede i stedet på en streng overholdelse af kirkens regler.
Novatianismens k
tteri var betydningsfuld, fordi den fremh
vede sp
ndingen mellem ønsket om renhed og behovet. for barmhjertighed i kirken. Debatten om Novatianismen førte til en større v
gt på betydningen af bod og kirkens rolle i at tilgive synder, og den bidrog til udviklingen af bodsakramentet i den katolske kirke.