Forståelse af ondskab i buddhismen

Ondskab (sanskrit: pratigha) er et udtryk, der bruges i buddhismen til at beskrive en type negativ mental tilstand eller tendens, der kan føre til skadelige handlinger og lidelse. Det overs
ttes ofte som "ondskab" eller "ond vilje", men det kan også forstås som en slags sk
vhed eller fordom, der får os til at se andre i et negativt lys.

I buddhistisk l
re betragtes ondskab som en af de ti ikke-dydige handlinger (sanskrit: akusalakarma), der kan føre til lidelse og genfødsel i lavere riger. Det ses som en form for had eller ond vilje mod sig selv eller andre, og det kan vise sig på forskellige måder, såsom vrede, vrede, jalousi eller ondskab. handlinger, såsom at skade andre eller os selv, og det kan også skabe en følelse af adskillelse og splittelse mellem os og andre. I mods
tning hertil er dydige handlinger (sanskrit: shukla-karmas) dem, der fremmer ens og andres velbefindende, og de er baseret på kvaliteter som medfølelse, venlighed og forståelse.

I buddhistisk praksis dyrkes dydige handlinger og eliminering af negative mentale tilstande som ondskab ses som afgørende for at opnå lykke, fred og befrielse fra lidelse. Dette kan indeb
re udvikling af opm
rksomhed, koncentration og visdom, samt at praktisere etisk adf
rd og dyrke positive egenskaber såsom k
rlig venlighed og medfølelse.