Forståelse af postfiksering i sprog

Efterfiksering er en proces, hvor et suffiks eller andet morfem tilføjes til slutningen af et ord, efter at dets grundform er blevet bøjet. Dette kan ses på sprog, der bruger et system af suffikser til at angive grammatisk funktion, såsom japansk eller arabisk. På disse sprog er suffikserne tilføjet til slutningen af ordet for at angive ordets grammatiske funktion, såsom tid, kasus eller tal.

For eksempel på japansk bøjes verbet "at spise" med forskellige suffikser afh
ngigt af ansp
ndt og den person, der udfører handlingen. Basisformen af verbet er "takeru", men det kan konjugeres til "takereba" (jeg spiste), "takero" (du spiste) eller "taketa" (han/hun/det spiste). I dette tilf
lde tilføjes suffikserne "-ba", "-ro" og "-ta" til slutningen af grundformen for at angive tiden og den person, der udfører handlingen.

Postfiksering er forskellig fra andre typer bøjningsmorfologi , såsom pr
fiks eller suffiksation, hvor morfemerne er tilføjet til henholdsvis begyndelsen eller midten af ordet. Efterfiksering bruges ofte i sprog, der har et komplekst system af grammatisk bøjning, og det kan bruges til at angive en lang r
kke grammatiske funktioner, herunder tid, kasus, tal og køn.