Hvad er molaritet og hvordan beregnes det?

Molaritet er antallet af mol opløst stof pr. liter opløsning. Det er et mål for koncentrationen af en opløsning, og det bruges almindeligvis i kemi til at udtrykke styrken af en opløsning.
For at beregne molaritet skal du kende antallet af mol opløst stof, der er til stede i et givet volumen opløsning. Formlen for molaritet er:
Molaritet = antal mol opløst stof/volumen opløsning (i liter)
For eksempel, hvis du har 1 mol natriumchlorid (NaCl) i 1 liter vand, vil opløsningens molaritet v
re:
Molaritet = 1 mol NaCl / 1 liter H2O = 1 mol/L
Generelt g
lder det, at jo højere molaritet en opløsning er, jo mere koncentreret er den. Opløsninger med høje molariteter bruges ofte i videnskabelig forskning og industrielle anvendelser, hvor der er behov for en høj koncentration af et bestemt stof.
Hvad er forskellen mellem molaritet og normalitet?
Molaritet og normalitet er begge mål for koncentrationen af en opløsning, men de adskiller sig i deres definitioner og hvordan de beregnes.
Molaritet er defineret som antallet af mol opløst stof pr. liter opløsning, og det beregnes ved at dividere antallet af mol opløst stof med opløsningens rumfang i liter.
Normalitet derimod. er defineret som antallet af
kvivalentv
gte af opløst stof pr. liter opløsning, og det beregnes ved at dividere antallet af
kvivalenter af opløst stof med opløsningens volumen i liter.
Den største forskel mellem molaritet og normalitet er, at molaritet måler det faktiske antal mol opløst stof til stede i en opløsning, mens normalitet måler antallet af
kvivalentv
gte af opløst stof til stede i en opløsning.
For eksempel har en opløsning af natriumchlorid (NaCl) i vand en molaritet på 1 mol/L, men den har også en normalitet på 1
kvivalent/L, fordi 1 mol NaCl vejer 58,4 g og 1
kvivalent NaCl vejer 58,4 g.
Generelt er molaritet mere almindeligt anvendt i videnskabelig forskning og industrielle anvendelser, hvor det nøjagtige antal mol opløst stof er til stede i en opløsning er vigtigt, mens normalitet er mere almindeligt anvendt i analytisk kemi og biokemi, hvor antallet af
kvivalentv
gte af opløst stof til stede i en opløsning er mere relevant.