Papyrus' betydning i oldægyptisk historie

Papyrus er en plante, der i oldtiden blev brugt til at lave papir. Den voksede i Nilens delta og andre dele af Egypten, og dens lange, tynde stilke blev høstet, skåret i strimler og derefter slået sammen for at skabe en fleksibel skriveflade. Papyrus blev brugt i tusinder af år til at registrere vigtige dokumenter, herunder religiøse tekster, juridiske kontrakter og bogstaver.
Ordet "papyrus" kommer fra det gr
ske ord for planten, som er afledt af det egyptiske ord "per-wer", der betyder "rørens hus." Brugen af papyrus som skrivemateriale begyndte i det gamle Egypten omkring 3000 f.v.t. og fortsatte indtil det 4. århundrede e.Kr., hvor det blev erstattet af pergament lavet af dyrehud.
Papyrus var en vigtig nyskabelse i menneskets historie, der gjorde det muligt for folk at registrere og bevare information i en holdbar form for første gang. Det spillede en nøglerolle i udviklingen af litteratur, jura og regeringsførelse i gamle civilisationer, og dets arv kan stadig ses i de mange papyrus, der har overlevet til i dag.