The Deadly Caltrap: En middelalder- og renæssancebefæstnings bedste forsvar

Caltrap er en type f
lde, der blev brugt i middelalderen og ren
ssancen til at beskytte slotte og andre f
stningsv
rker. Det var en enhed lavet af metal eller sten, der var designet til at falde eller svinge ned på en angriber, der forsøgte at klatre over en mur eller bryde en port. Kaltrapen blev typisk placeret oven på en v
g eller port, og den blev udløst af en mekanisme såsom et håndtag eller en trykplade. Når en angriber trådte på aftr
kkeren, faldt eller svingede caltrapen ned, knuste eller spiddede dem.

Caltraps blev brugt til at forsvare sig mod både menneske- og dyreangribere, og de var s
rligt effektive mod belejringsmotorer som slagv
ddere og katapulter. De blev også brugt til at beskytte mod hånd-til-hånd kamp, da de kunne placeres på strategiske steder for at afskr
kke angribere eller påføre ofre. Piggef
lder: Disse var lavet af metalpigge, der var designet til at spidde enhver, der udløste f
lden.
2. Faldf
lder: Disse var lavet af tunge sten eller metalplader, der var oph
ngt fra et drejepunkt. Når den blev udløst, ville den faldende f
lde knuse enhver under den.
3. Svingende f
lder: Disse var lavet af en tung metal- eller tr
arm, der var fastgjort til et drejepunkt. Når den blev udløst, ville den svingende f
lde ramme enhver, der n
rmede sig den med stor kraft.
4. Rullende f
lder: Disse var lavet af en tungmetal eller stencylinder, der blev placeret oven på en mur eller port. Når den blev udløst, rullede den rullende f
lde ned på alle, der forsøgte at klatre over den.

Caltraps blev brugt i vid udstr
kning i middelalder- og ren
ssancebef
stninger, og de var s
rligt effektive mod angribere, der forsøgte at bryde v
gge eller porte ved hj
lp af belejringsmaskiner. De var dog også farlige for forsvarerne, da de kunne blive udløst ved et uheld eller med vilje af venlige styrker. Som sådan blev caltraps ofte placeret på strategiske steder, hvor de ville v
re mest effektive, men også hvor de ville udgøre den mindste risiko for forsvarerne.